Antonio Chacón og Villa Rosa

En sanger fra Jerez

Wikipedia angiver Antonio Chacóns fødested som Jerez de la Frontera og året som 1869 og fortæller, at han begyndte at leve af flamenco omkring 1884. Han turnerede i Andalusien med danseren Antonio Molina og guitaristen Javier Molina, kendt som Molina-brødrene. Busten på fotografiet står i Jerez. Han blev senere ansat af Silverio Franconetti til dennes café i Sevilla, et tidligt flamencolokale af den type, café cantante gjorde berømt i 1800-tallet.

En stemme med titlen Don

Wikipedia fortæller, at Chacón var kendt for cartageneraen, malagueñaen, granaínaen og media granaínaen, og at hans dygtighed indbragte ham den folkelige titel Don. Siden citerer også sangeren Fernando el de Triana, som sagde, at førende sangere gav afkald på deres anciennitet, så Chacón kunne synge sidst, da publikum ville gå efter ham. Mange betragter ham som den bedste nogensinde, står der på siden. I 1922, ved Concurso de Cante Jondo i Granada, fik han ærespladsen og præsiderede over dommerne.

Kontrakten fra 1921

Tablaoets egen historie fortæller, at ejeren i 1921 tilbød mesteren lokalet og underskrev en kontrakt, der bandt ham til det på livstid. Den beskriver Chacón som en kultiveret og elegant skikkelse, der fjernede sig fra det gamle billede af banditten, understøttet af forfinelse og dyb viden om flamenco. Spansk Wikipedia siger, at ejeren overtalte ham til at forlade Los Gabrieles, et tidligere flamencolokale i Madrid, til fordel for Villa Rosa. De to kilder stemmer overens om året og om resultatet: lokalet fik en sanger, som andre kunstnere kom for at høre.

El Rey del Cante

Stedets historie kalder Chacón for kongen af den andalusiske flamencosang, El Rey del Cante Flamenco Andaluz, og fortæller, at ansættelsen af sangeren sammen med den madrilenske guitarist Ramón Montoya tiltrak de bedste dansere, guitarister og sangere. Den oplister navne fra perioden, som optrådte ved lokalets flamencosammenkomster, blandt dem La Niña de los Peines, Manuel Torre og Pepe Marchena samt guitaristerne Miguel Borrull og Manolo de Huelva. Wikipedia siger, at Montoya akkompagnerede Chacón i over et årti, indtil begyndelsen af 1920'erne.

Et rum, hvor gammelt og nyt mødtes

Ifølge tablaoens historie gjorde disse aftener rummet til et mødested, hvor de gamle mestre blandede sig med nye generationer, og legenden om Flamencokatedralen i Madrid begyndte. Den tilføjer, at amatører med betydelig økonomisk magt fulgte kunstnerne. Spansk Wikipedia siger, at Chacón optrådte på Villa Rosa indtil sin død i 1929. Stedet siger, at rummet forblev hjertet af Madrids flamenco, indtil det lukkede sine døre i 1963, hvorefter det genåbnede et år senere. Stedets historie siger, at rummet gemmer tusindvis af anekdoter og hemmeligheder fra en æra, hvor flamencoen levede i al sin pragt i det private, mellem sine lofter, kældre og tunneler.

Hvad du kan og ikke kan tage med herfra

Historien tilhører rummet, ikke den aften du booker. Kunstnerbesætningen på scenen skifter hver uge, ifølge stedet, så navnene i denne guide tilhører rummets historie og ikke din aften. Det, du kan tage med dig, er konteksten: de vægge, du sidder mellem, blev indrettet i slutningen af 1910'erne, og tilnavnet Flamencokatedralen hviler på en periode, som stedet daterer til 1920'erne. For selve bygningen dækker guiden til den flisebelagte facade arkitekturen og datoerne mere detaljeret.

Læs næste: Villa Rosa og dens flisebelagte facade

At lytte efter stilen

Wikipedia nævner cartagenera, malagueñas, granaína og media granaína som de former, Chacón var kendt for. Dets side om palos grupperer malagueñas og granaínas blandt de sange, der synges i fri rytme. Kunstnerne vælger selv, hvad de spiller på aftenen, så ingen kan love en bestemt form. Guiden til seks former at lytte efter giver dig en måde at høre, hvad du får.